Hyggelig intaliensk restaurant i hjertet af risskov
Italiensk inspireret familie restaurant
Siden 2021 har vi budt gæster fra nær og fjern velkommen indenfor i vores italiensk inspirerede familie restaurant i Risskov. Vi har siden dag ét skabt rammerne for en hyggelig og kulinarisk oplevelse for både par, familier og venner. Ønsker du også at nyde en fantastisk middag eller en god brunch med personer, du holder af, så besøg Ja Tak Spisehus i 8240 Risskov.
Vi brænder for at skabe oplevelser og minder for vores gæster, og vi vil gå langt for at sikre, at du går mæt og glad fra vores restaurant. Har du stadig til gode at opleve vores italienske restaurant, så book bord med det samme. Det vil du ikke fortryde.

Ja Tak Spisehus er ikke bare endnu en italiensk restaurant i mængden. Vi har en brændende kærlighed til det italienske køkken, og den kærlighed vil du tydeligt kunne mærke, når du sætter tænderne i en af vores mange italiensk inspirerede retter. Vi går nemlig ikke på kompromis med noget – hverken med råvarerne, tilberedningen eller anretningen.
Restauranten er hyggeligt og autentisk indrettet, og du kan derfor stole trygt på, at atmosfæren er lige så hyggelig, som maden er god.
I vores familierestaurant er der plads til 60 gæster indenfor og 20 udenfor. Tillader vejret det, så kan vi varmt anbefale at nyde en sprød pizza eller en af vores skønne pastaretter under åben himmel. Vi byder også på et stort drikkekort, så ønsker du blot at nyde en kold sodavand eller øl i det gode vejr, så er der også rig mulighed for det.
PIZZA, PASTA, BURGER, STEAK MM.
Vi har noget for enhver smag
Ja Tak Spisehus er en italiensk restaurant med et stort og alsidigt menukort. Vi byder på så mange retter, at vi vil vove at påstå, at der er noget for enhver smag. Vi har også masser af børnevenlige retter.
Du kan f.eks. nyde følgende i vores restaurant:
- Forretter (cæsarsalat, antipasto misto m.v.)
- Pizzaer (vi har rigtig mange forskellige)
- Børnemenu (f.eks. pizzaer og spaghetti bolognese)
- Pastaretter (lasagne, spaghetti, ravioli m.v.)
- Burgere (velsmagende burgere med saftige bøffer)
- Steaks (ribeye i forskellige størrelser)
- Desserter (tiramisu, rabarberdrøm m.v.)
- Morgenmad og brunch
Som illustreret ovenfor, så tilbyder vi rigtig mange forskellige retter, der alle er inspireret af det italienske køkken.
Hvad end du derfor har lyst til en god brunch en lørdag formiddag, eller om du vil nyde en god pastaret en fredag aften, så er Ja Tak Spisehus den helt rigtige restaurant at besøge.
Vores udvalg af mad kan ændre sig løbende, så følg godt med her på siden.

PRØV OGSÅ VORES LÆKRE BRUNCH
Vil du starte dagen ud på den bedst mulige måde, så nyd en god brunch i vores familie restaurant i Risskov nord for Århus. Det eneste du skal gøre, er at booke et bord og tage din bedste ven, bedre halvdel eller søster med under armen. Så skal vi nok klare resten.
Hos os kan du helt selv sammensætte din brunch, alt efter hvordan dine smagsløg er indrettet, og hvad du har lyst til den givne dag. Du kan nemlig selv bestemme, hvor mange og hvilke retter du vil have.
Vi tilbyder mange forskellige retter eksempelvis frisk frugt, laksemousse, skyr, chiagrød, kage, pandekage og meget mere.
DIT LOKALE SPISEHUS
100% autentisk mad inspireret af bedstemors opskrifter

VI IMPORTERER RÅVARER DIREKTE FRA ITALIEN
Vi kalder ikke Ja Tak Spisehus for en italiensk restaurant for ingenting. Ikke nok med, at vi har en stor kærlighed til det italienske køkken, så importerer vi også rigtig mange råvarer fra Italien. Det gør vi dels for at skabe en så autentisk madoplevelse som muligt, og dels fordi vi vægter kvaliteten af råvarerne rigtig højt.
Listen over råvarer, der importeres er lang og tæller bl.a. følgende:
- Bøffelmozzarella
- Salami spianata
- Salsiccia
- Ventricina
- Bresaola
- Mortadella
- Parmaskinke
Du behøver derfor ikke længere at tage hele vejen til Italien for at nyde autentisk, italiensk mad.
Vi skaber ikke kun en autentisk madoplevelse ved at importere og anvende råvarer fra Italien. Vi gør også maden autentisk ved at lade os inspirere af bedstemors opskrifter. Maden bliver nemlig tilberedt af en italiensk kok, der bruger de opskrifter, som hans bedstemor brugte, da han var barn. Meget mere italiensk bliver det altså ikke. Vi tilbyder både takeaway, walk-in og selskaber
Ja Tak Spisehus er en italiensk restaurant for alle. Hvad end du derfor leder efter det perfekte spisested for dig og din bedre halvdel, for kollegaerne, for familien eller for vennerne, så sørger vi for at skabe den stemning og tilberede den mad, der skal til for at gøre dagen helt perfekt.
Takeaway: Selvom du ikke bør snyde dig selv for at opleve vores hyggelige familie restaurant, så skal du være bekendt med, at vi også tilbyder takeaway. Er du derfor på farten, eller vil du bare gerne nyde italiensk mad i hjemlige omgivelser, så kan du bestille takeaway fra vores website. Du kan f.eks. prøve en af vores pizzaer, steaks eller pastaretter.
Walk-in: Du kan nemt og hurtigt booke bord via vores website, telefon eller mail, men vi tilbyder også walk-in. Det betyder, at du, medmindre alle borde er optaget, blot kan komme ind fra gaden og nyde en god italiensk madoplevelse.
Selskaber: Vi byder også velkommen til selskaber. Planlægger du derfor at holde en større eller mindre fest, og er det vigtigt for dig, at rammerne er hyggelige, og at maden er god, så hold din næste fest i vores italiensk inspirerede familie restaurant. Det kan du f.eks. gøre i anledning af konfirmation, jubilæum, fødselsdag eller noget helt fjerde.
Vi samler på glade gæster
Siden vi slog dørene op for vores italienske restaurant i Risskov, har rigtig mange glade gæster valgt at besøge os. Vi har i den forbindelse oplevet stor tilfredshed med både mad og betjening, hvilket vores mange positive kundeanmeldelser også afspejler. Læs f.eks. nogle af de mange anmeldelser på Trustpilot, hvis du vil vide, hvad tidligere gæster har at sige om vores restaurant.